Gud og ejendomsmæglerne

Gud og ejendomsmæglerne

Dagens første grin blev udløst over annoncen her: “Københavnske folkekirker til salg”. Hvis den havde være bragt 1. april havde jeg helt sikkert puttet den i narre-kategorien. Men den er god nok. Folkekirken er til salg, i små bidder. Mødet mellem kirkerummene og ejendomsmægler klichéerne, og dét at se kirkebygninger linet op ved siden af hinanden som varer, er ur-komisk. Hvem skulle ha’ gættet, at teksten ”Thorsgade – København N – I rolige og grønne omgivelser, 1.183 m2, heraf 445 m2 højloftet underetage med industrikøkken” var en beskrivelse af Samuels Kirke på Nørrebro?

Jeg har altid syntes at kirker var fantastiske rum, og elsket den ro og skønhed, de rummer. Også selvom jeg ikke tror på nogen gud. Som musikelsker og J. S. Bach-fan har kirkeorgler altid fascineret mig og jeg har nydt mange gode koncerter i kirkerum. De har en helt særlig ro og udgør et helle midt i en travl hverdag. I provinsen, hvor jeg kommer fra, og hvor det var lidt sparsomt med ånd, kunst og kultur, var kirken et dejligt anderledes bud på et rum at være til i. At se det reduceret til fladt ejendomsmægler-lingo er grænseoverskridende, men mest af alt sjovt. Især fordi det bliver tydeligt, hvor ligeglade ejendomsmæglere er med det, de sælger. Beliggenhed og kvadratmeterpris + lidt pynteord (”anderledes og inspirerende”), that’s it.

Nå, jeg må hellere stoppe inden jeg bliver for hellig – og måske overveje, hvem der vil være med til at købe en kirke? Det kunne jo blive et fedt spillested, måske endda med restaurant. Industrikøkkenet er der jo!

Share Button

Related Posts

Leave a Comment

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>