Frk. Flugtben og det kløvede Danmark

Frk. Flugtben og det kløvede Danmark

Sonja er en kvinde i fyrrerne, som egentlig ville ha’ været forfatter, men som lever af at være freelanceoversætter. Hun bor alene i sin lejlighed i København. Hun flyttede – eller nærmere flygtede – fra provinsen som ung og har tabt sig selv på vejen. “Dengang talte hun jysk uden at være ironisk. Nu ved hun ikke, hvilket sprog, hun taler.”
Hendes yndlingsbeskæftigelse er at ligge på Vester Kirkegaard og læse, langt væk fra byens larm. Og alt hvad der handler om at indgå i relationer med andre mennesker er meget besværligt.

Det er det også at lære at køre bil. Romanens handling er båret af Sonjas kamp med gear og trafik; først under kommando af en speedsnakkende tromle af en kørelærer, og dernæst med køreskoleejeren selv. Her er det Sonja, der snakker og så går det hele pludseligt nemmere. Handlingen veksler mellem køreprojektet,  Sonjas besøg hos sin massageterapeut og andre hverdagsbegivenheder og så hendes dagdrømmerier og barndomsminder; om familien derhjemme på gården i Vestjylland og om naturen ude på kanten af verden. Vi får et eminent portræt af et menneske, som kæmper med at være sig selv og hvis indre verden fylder så meget, at det er svært at håndtere den ydre.

Søstre
Sonjas søster Kate arbejder på plejehjem, er bange for stilhed og tager ikke længere telefonen, når Sonja ringer. Kate er til det jordnære, konkrete og praktiske – det handler om at tilpasse sig. Sonja ser tingene udefra, analyserer og fortolker dem i stedet for at blive en del af dem. Den ene har angst, den anden flygter.

På en gåtur med søsteren hjemme i Balling, fortolker Sonja barndomsgården, som er nu er blevet til en kæmpe svinebedrift (ejet og drevet af Kates eks-kæreste Bjarne Gris). Hun kalder mellemrummene mellem de nye staldbygninger for ”et negativt rum” og et ”ikke-landskab”. Da hun til topper det beskrivelsen med ”et dødt landskab” trækker den angstplagede søster sig for alvor. Et point of no return i deres relation.

Selvom Sonja som oversætter magter skriftsproget til fuldkommenhed, er hun magtesløs, når hun vil udtrykke sine følelser og forsøge at få sin søster tilbage ved f.eks. at skrive postkort til hende. Her bliver jeg bliver rørt af Nors’ træfsikkerhed. Sonjas fejlslagne forsøg på at nå søsteren med sit sprog i genren ”postkort” viser hvor svært det er at være sig selv i sproget. Hvor akavet det er, når sproget bliver til flade klichéer i stedet for varmt nærvær.

Det kløvede Danmark
Sonjas historie spejler et stykke Danmarkshistorie. Kløften mellem søsteren og Sonja er en mikroversion af kløften mellem land og by. Sonjas historie er også den større fortælling om alle, der flytter fra provinsen til byen og skal skabe sig en ny identitet dér. Om affolkningen af landsbyerne, om landbrugets forvandling til fremmedgørende industri og om kløften mellem dem, der flyttede og dem, der blev. Om omkostningerne ved at glide fra det, man forlod og hverken at passe ind, der hvor man kom fra eller dér, hvor man nu er.

”Nu er der ingen købmand, ingen slagter , intet posthus i Balling. Landbrugene har ædt hinanden, så der er to tilbage, og de har sløjfet al tilgang til og frabyen i form af mælkeveje, kaffekonernes sladrestier og almindelig hulveje. Balling ligger som et isoleret tilfælde af civilisation i en overdimensioneret majsmark, men ude bag den har heden undsluppet effektiviteten.”

Romanen er gennemsyret af en veloplagt samtidssatire. Her slår hun en proper næve, poeten fra Vedersø. Både alternative behandlere, kørelærere, krimiforfattere, psykologer – og alle fra landet, som har integreret sig i storbyen – gør klogt i at dukke sig. Romanen er hele vejen igennem båret af skarp humor og urkomiske situationer. F.eks. når Sonja får ”flugtben” under en kvinde-meditationsvandring i Dyrehaven. Under påskud af ikke at kunne tisse udendørs, smutter hun væk fra de midaldrende damer, som i gåsegang udøver natur-mindfulness i den velfriserede dyrehave. Man forstår hende SÅ godt!

Det er lige før det er lidt forceret
Hele romanen er fortalt ud fra Sonjas synsvinkel. Det giver en klaustrofobisk følelse at være ”fanget i Sonja”, men det betyder også at Sonja-karakteren er lidt udvisket af at skulle være talerør for så meget. Selvom jeg forstår, at Sonja er typen, der ofte kommer galt afsted, når hun taler med folk, at hun tolker verden som litteratur og glemmer menneskers følelser og at hun er meget høj, har jeg lidt svært ved at mærke hende og se hende for mig.

De gentagne beskrivelser af Sonja, der sidder på kanten af naturen derhjemme i de gule træsko, og som spiser puddersukker og margarine, sangsvanerne osv. , der fungerer som en slags omkvæd, irriterer mig lidt. Måske fordi de rummer ansatsen til at teksten bliver en anelse forceret og lidt ”det her er altså rigtig fin litteratur”-agtig. Som om ren, velskrevet derudaf-prosa ikke er godt nok. Og så er der noget med dialekten, jeg ikke er helt tryg ved. Ligesom når man kan blive lidt utryg ved en oversættelse (hvis nogen er i tvivl om, hvad jeg mener, så læs et par sider af de altid vildt dårligt oversatte Marklund-krimier). F.eks. vendingen “hvem er hun at…” Hvem taler sådan? Måske er det noget midtjysk dialekt, jeg ikke lige har øre for eller også ER Sonja bare lidt mærkelig 🙂

Et langt efterliv
Når dette er sagt, så er konklusionen en varm anbefaling.  Spejl, skulder, blink er en roman man smådiskuterer med sig selv i lang tid efter bogen er lukket.

Nogle af de ting, jeg selv bliver ved at gå og tænke over er: hvad betyder det for min læsning, at jeg selv har valgt at blive “herovre”, mens Sonja så gerne vil væk? Hvad betyder det, at Sonja lever alene og ikke er har fået børn og dermed fået ansvar for andre end sig selv? Hvor meget ligner jeg selv én som Sonja? Hvordan er mit forhold til min egen søster? Hvor meget savner jeg det Vestjylland, hvor jeg voksede op? Og hvordan kan man hade det København, som jeg elsker så højt? Og hvorfor bliver jeg ved at tænke på den bog?

Det sidste er nemt at svare på: fordi den er god. Så hen til boghandleren og køb et eksemplar. Og sørg gerne for at kende nogen, som også har læst den, så du har nogen at diskutere den med – der er nok at snakke om!

 

Dorthe Nors
Spejl, skulder, blink
192 sider
Gyldendal

Du kan f.eks. købe bogen her på forlagets hjemmeside.

Hvis du vil se et glimrende interview med Dorthe Nors, så se f.eks. afsnittet af det litteraturmagasinet Babel her

 

 

 

Share Button

Related Posts

Leave a Comment