Lejlighedssange – en anmeldelse

Lejlighedssange – en anmeldelse

Der bor en 29-årig horoskopskribent i en andelsboligforening i Aarhus. Hun skriver lejlighedssange for sine naboer og familie. Hun bor sammen med sin kæreste, i et ikke uproblematisk parforhold, hun altid har haft svært ved at være sød ved sin søster, hendes far er død og hendes mor er ikke rigtig blevet voksen.

Lejlighedssange er en slags roman. Ikke en langstrakt, fabulerende en af slagsen, men en stramt komponeret og kompakt lille sag.
12 kapitler følger årets gang via stjernetegnene. Hvert kapitel indledes med sin egen korte horoskoppastiche. En poetisk og vrøvlet forudsigelse af den handling, som venter på de næste sider. Og hvert kapitel indeholder en såkaldt sang over et tema. Det kan være synd, selvfølgeligheder, smalltalk og andre fænomener i et menneskelivet.

Kærlighed og parforhold

Lejlighedssange er mest af alt en række fantastiske kærlighedshistorier. Den om mormor og Ruth, der var vokset op på landet, blev forelskede, adskilt af moralen i landsbyen og først fik hinanden, i byen, efter mange års adskillelse. Den om Elizabeth, hvis elskede mand har ligget i koma i tre år efter en ulykke. Den om det unge, symbiotiske par i ejendommen, hvis højlydte sex resulterer i påtrængende babylykke. Den om fortællerens søster, som skal giftes, efter at hendes forlovede har friet ved at lægge en ring i den bagte kartoffel på Jensen’s Bøfhus. Den om den teenageren Gudrun, der er ked af sit navn og som kysser med Jamel. (Bogen vrimler med referencer til musik, litteratur, TV-serier, kultur og reklamer til højre og venstre, her fra samtidshiphopmusiksporet). Der er historien om Lisa og Thomas’ trætte kobberbryllupskærlighed og der er de løbende nedslag i fortællerens eget kærlighedsliv, når hun beskriver partneren ”du”. F.eks. her i en klassisk situation omkring madlavning henne i parforholdet: ”I dag kommer du sent hjem, og jeg laver mad. Du stiller dig i døren og ser bange ud. Brødkniven fungerer ikke så godt til rødløg, og faktisk plejer du kun at bruge det skærebræt til kød, siger du på en venlig måde. Du lister lidt rundt i køkkenet, som om du i virkeligheden slet ikke er der, mens du smiler bekymret. […]Krydderierne skal svitses først, hvisker du, da jeg hælder en dåse bønner i gryden. Du skruer ned for varmen, lidt tilfældigt, som om du bare er kommet til at f ind i blusset, prikker til et grydelåg med fingerspidserne og ser chokeret ud”.

Humor og sørgelighed

Stine Pilgaard er en ægte humorist. Fortælleren i romanen har det f.eks. stramt med alle de frelste, som kender sandheden og vil redde verden. ”Klokken er tyve seksten og jeg siger, at jeg er vegetar. Bedst havde det været, hvis jeg var blind, forstår jeg, en blind og multihandicappet, homoseksuel afrikanerværg. Så undskyld, undskyld, at jeg ikke en blind, multihandicappet, homoseksuel afrikanerdværg, og undskyld, at jeg ikke er en truet dyreart, og undskyld, at mine forældre ikke var misbrugere og ikke har påført mig mere smerte, end hvad der er rimeligt. Undskyld, at jeg ikke spiller violin og lever i nuet og undskyld, hvis jeg virker lidt træt, der har bare været så meget de sidst niogtyve år.” (fra ”Sang om synder”)
Det vrimler med virkeligt sjove passager og komiske situationer. Bogen kan anbefales til højtlæsning, hvis altså du kan lade være med at grine, når du læser op. ”Det er morgen, og der er arbejdsweekend i andelsforeningen. […] Nogle lange lister med arbejdsopgaver flagrer efter Mie. It looks like papyrus scrolls, hvisker Agis til mig. Han tager en pensel i hånden og sender den et ugideligt blik. Med lange, dovne strøg begynder han at male plankeværket, skrækslagen for at få flere arbejdsopgaver. I feel so boring, siger han til Lotte. Fællesskab, hvisler hun og tænder en cigaret. Mie går rundt og roser folk, hun er opstemt over alt det, der skal ordnes. It is not because I am fanatic, siger hun og viser Agis, hvordan han skal male helt ud i kanterne. But very nice, siger hun. Mie taler altid højere og tydeligere til mennesker, der ikke snakker dansk, som om sprogbarrieren kunne overvindes med decibel. I am not a fat, greek baby, hvæser Agis og maler plankeværket rød med verdens langsomste bevægelser.”
Humoren bliver holdt i skak af sorgen – både den lille, der strømmer i fortællerens barndomserindringer og i relationen til søsteren og kæresten og den store, når f.eks. Elizabeth savner sin mand, Farsen, og holder fødselsdag for ham: ”En gigantisk jordbærlagkage i flere etager står på bordet med tres nedbrændte lys, der stadig ryger. Der lugter af stearin i hele stuen. Elizabeths tallerken er smurt ind i jordbær og flødeskum. Den anden står urørt, og glasset er ikke brugt. For bordenden står en ramme med et billede af Farsens ansigt. Elizabeth griber sit champagneglas og ler henimod ham. Så fik vi gæster, du gamle, siger hun, det er ikke hver dag, man bliver tres. Stuen er fuldstændig stille.”

Derfor skal du læse Lejlighedssange

Stine Pilgaard har først og fremmest noget på hjerte. Skarpe og klog refleksioner over dét at være til, at elske nogen, at være en del af et fællesskab og at livet og tiden suser afsted. Teknisk brillerer, forfører og orkestrerer hun. Hun har styr på sin palette af sproglige virkemidler og på struktur, komposition, polyfoni, persontegning, referencer og det hele. Når alle roserne er sagt, må jeg også sige, at det måske er blevet liiiige litterært ambitiøst nok for min smag. Som om hun skal bevise noget. F.eks. løb jeg lidt sur i de genkommende genfortællinger af noget islandsk mytologi og orkede ikke rigtig regne ud, hvorfor det var med og hvordan det skulle forstås i sammenhængen (indrømmet: jeg er en doven lyst-læser!).
Men pyt, det er en fed bog og læsningen var en nydelse. Historien om de mange versioner af kærlighed og beskrivelsen af hverdagen i en dansk overskudsagtig andelsboligforening er eminent. Jeg fik grint, grædt, tænkt og undret mig og sidder nu tilbage med glæden over, at nogen kan skrive så godt og få så meget mening og følelse ind i sproget. Tak for det!

 

Lejlighedssange
Af Stine Pilgaard

Udkommer på Rosinante/Samleren 20. februar.

Køb bogen her: www.saxo.com 

Share Button

Related Posts

Leave a Comment