Søvnløs i Seattle – for viderekomne

Søvnløs i Seattle – for viderekomne

Dette er en anmeldelse af romanen “Hvor blev du af Bernadette”, bragt første gang på den nu lukkede blog Ramsø & Wowk i april 2013. “Hvor blev du af Bernadette” kan i den grad stadig anbefales til en god gang fridagslæsning!

Kender du den grundlæggende følelse af at være udenfor og ikke høre til? Trænger du til at give småborgerligheden, konformiteten og fantasiløsheden et spark i røven? Vil du møde en kvinde, som er lynende intelligent og kreativ, øretæveindbydende arrogant og alligevel knuselskelig? Og vil du grine imens? Så læs Maria Semples nye roman ”Hvor blev du af Bernadette”.

Bernadette Fox er ca. 50 år, mor til en teenagedatter og midt i en krise, der har været meget, meget længe undervejs og som nu spidser så meget til, at hun flygter ud af sit liv. Puslespillet om dette liv samles af datteren i form af en mail/brev-roman. Datteren Bee udgør desuden romanens bærende fortællerstemme og er dét lim, som får alle dokumenterne til at hænge sammen.

Faktisk kan jeg ikke helt gennemskue om denne ramme omkring fortællingen er konsistent, men det gør ikke noget, man er så godt underholdt at det er lige meget. Cirka midt i romanen ændrer den karakter til en slags spændingsroman – og så går der for alvor pageturner i den!

Fortælleren Bee er en usædvanlig teenagepige: belæst, kulturelt interesseret, rummelig, nøgtern og blottet for romantik. Dog er hun tit flov over sin fars fremtoning, så der kender vi igen en 15-års-pige. Lidt usædvanligt er der et stærkt sammenhold mellem mor og datter, hvilket er helt velgørende, der findes jo faktisk mor-datter forhold båret af dyb kærlighed og sammenhold.

Tilbage til hovedpersonen: arkitekten Bernadette Fox. Som er flyttet til Seattle som medfølgende hustru til sin Microsoft-succesmand med 250 medarbejdere under sig og en legendarisk optræden på TED Talks, der har gjort ham verdensberømt i Seattle – og som mest af alt bare virker som en sød, distræt nørd.

Seattle – og andre mennesker i al almindelighed – går Bernadette på nerverne. Hun har social angst, lider af søvnløshed, bruger al sin tid på at få en hverdag til at fungere, uden at det kræver at hun møder andre mennesker. Hun foragter de andre mødre og deres trivielle liv, og de anser til gengæld Bernadette for en dårlig mor, hvilket de ikke har problemer med at fortælle hende (!). De to mødre, som Bernadette især krydser klinger med, viser sig dog at have deres egne udfordringer, som også bliver en del af historiens fremdrift. Beskrivelsen af skolemiljøet, forældre-engagement, konsulent-smartsnak, skolepsykolog-lingo osv. er spot on og vækker genkendelse – uanset om man bor i Seattle eller Hellerup.

Kimen til Bernadettes depression, livskrise, eller hvad man nu skal kalde det, ligger gemt i det arbejdsliv, hun har vendt ryggen. Som hendes gamle kollega skriver til hende: ”Hvis du ikke skaber noget bliver du en trussel mod samfundet”. Maria Semple tager fat i, hvor ufatteligt meget dét at arbejde betyder for vores (altså os moderne menneskers) identitet og leverer en rørende skildring af en yderst intelligent, talentfuld og kunstnerisk begavet kvindes kæmpen med sine indre dæmoner. Al den energi, som skulle ha’ været kanaliseret ud i arkitektur og bygninger vender hun indad i selvdestruktivitet og udad i sarkastisk had til alle undtagen sin familie.

Maria Semple skildrer også moderkærligheden og kampen for et få barn på trods af et utal af ufrivillige aborter, og da det så endelig lykkes: at blive forældre til et alvorligt sygt og skrøbeligt barn. Bernadette sværger ganske enkelt aldrig at ville bygge så meget som et lillebitte hus mere, hvis bare datteren vil overleve. Så er skismaet mellem moderrollen og behovet for kreativ selvrealisering også mejslet ud i granit!

Bernadettes eneste ven er en virtuel assistent, som der dog viser sig visse problemer med, mildt sagt. Det er en veloplagt og vittig korrespondance mellem Bernadette, der hælder alle sine tanker og følelser ud til en mailadresse, hvor hun ikke kender personen bag og får lakoniske, arbejdspraktiske svar tilbage. Den viser samtidig, hvor hjerteskærende langt ude vores hovedperson er.

Maria Semple har virkelig blik for situationer, som udstiller kløften mellem menneskelige følelser og reaktioner, og så de modeller, mennesker udarbejder og vil have hinanden til at passe ind i. Hun har også et godt øre for newspeak af alle arter. Scenen hvor Bernadette forsvinder, efter at den tilkaldte Psykkelone har forsøgt at følge proceduren for tvangsindlæggelse, er vildt sjov og temmelig trist; når mennesker og systemer tørner sammen, er det menneskene, der slår sig.

Den vigtigste grund til at læse ”Hvor blev du af Bernadette” er, at den er sjov , skarp, tempofyldt, nørdet (masser af fakta om Antarktis) og anderledes. Fuld af rammende, tidstypiske portrætter og bifigurer. Maria Semple er en brilliant satiriker og forstår at dreje en dialog (hendes manuskript-forfatterhåndværk skinner klart igennem).

Nu da Nora Ephron ikke er her mere (suk!), håber jeg at en anden instruktør med samme sans for velturnerede, humoristiske og bidende dialoger vil omsætte denne skønne, sammensatte og vittige bog til filmlærredet. Imens kan du roligt læne dig tilbage og nyde bogen på en fridag i hængekøjen.

Lån bogen på bibleren eller køb den f.eks. her: http://gad.dk/hvor-blev-du-af-bernadette

Share Button

Related Posts

Leave a Comment