Har du en god idé til en historie? Så husk disse 6 ting!

 Har du en god idé til en historie? Så husk disse 6 ting!

Det er med pressearbejde som med så meget andet arbejde: ting tager tid. Også at skrive et godt pitch, når du sidder med en historie, du gerne vil ha’ et medie til at tage op. En af grundreglerne i pressearbejde er, at de historieideer, vi foreslår journalister, skal være den lette del af journalisternes arbejde. (Det krævende arbejde vil journalisten hellere lægge i de historier, vedkommende selv brænder for).

Hvis vi vil sikre det gode samarbejde, skal vi sørge for, at journalistens arbejde fra historieidé til færdigt indslag eller artikel, ikke bliver besværliggjort af trivielle problemer.

Ha’ derfor altid styr på disse 6 ting, når du foreslår en historie til en journalist:

1 Sæt dig ind i journalistens fagområde

Sæt dig ind i journalistens fagområde og de ting, vedkommende har lavet på det sidste. IKKE for at lave en ”jeg har set, du lige har skrevet om mælkeallergi, vil du ikke skrive om det igen?”, MEN for at sikre dig, at journalisten beskæftiger sig med det fagområde, din historie har med at gøre. Og af helt almindelig høflighed.

2 Kend mediets formater

Ha’ selv en klar idé om, hvilket format, din historie kan passe godt til. Hvis du selv kan se det for dig, kan journalisten sikkert også. Særligt med TV er det vigtigt, du tænker i gode billeder og f.eks. også har en idé om velfungerende dækbilleder.

3 Ha’ styr på dine kilder

Du skal være sikker på, at de kilder, som er vigtige for at din historie kan udfoldes, både kan og vil stille op. Og at de til at få fat på. Ja, det er trivielt at sikre sig at kildernes mail og telefonnumre er korrekte og ja, det er kedeligt at udspørge folk om deres kalender og eventuelle rejseplaner de næste ugers tid. Men hellere dét, end at journalisten synes, det er en fed historie … som så ikke kan blive til noget, fordi en af kilderne er på offline ferie den kommende uge.

4 Tilbyd gode cases

Hvis historien kræver det, skal du kunne tilbyde gode cases. Relevante cases, som på forhånd har fået at vide (af dig!), hvad det indebærer at være case og som har lyst til at fortælle deres historie. Journalisten opdager det jo, hvis casen går i baglås af nervøsitet, fortryder eller er utroværdig. Og det falder tilbage på dig. Gør det derfor til en vane at tænke ”hvem er vores cases” ind fra begyndelsen, for rigtige mange nyhedshistorier er bygget op omkring den personlige vinkel, for at skabe identifikation og troværdighed i historien. Og nej, journalisterne har som regel ikke selv tid til at finde cases.

5 Stil relevant talmateriale til rådighed

Stil fakta, historik, baggrund, statistik m.m. til rådighed. Tænk på, hvordan de faktabokse, som evt. kan ledsage din historie kan se ud. Tænk på, hvad der skal til, for at historien får tyngde. Og stil i videst muligt omfang dette materiale til rådighed.

6 Tilbyd gode fotos og illustrationer

Hvis du kan tilbyde fotos og Illustrationer af høj kvalitet, øger det chancen for at dit pitch går gennem nåleøjet. Sørg for at dit billedmateriale er let tilgængeligt, f.eks. i et presserum eller i en dropboxmappe. Skriv forklarende billedtekster. Og skriv ned, hvem fotografen er og gør opmærksom på at billederne er til frit brug i forbindelse med din historie.

 

 

Syv gode råd, når din kunde vil i Aftenshowet

Syv gode råd, når din kunde vil i Aftenshowet

Som PR-konsulent er én af klassikerne, at ens kunde gerne vil i Aftenshowet eller GO’ Morgen Danmark. Da vi skrev ”Pressearbejde i praksis” fandt jeg ud af, at der er en række spørgsmål, som er virkelig godt at stille i den situation – og som er med til at afklare om det er realistisk at få vedkommende i studiet.

Så her kommer de. Syv gode råd til dig, hvis kunde vil være med i GO’ Morgen Danmark eller Aftenshowet.

  1. Den person, som vil medvirke, skal kunne svare på spørgsmålet: Hvad har du på hjerte, som er relevant for rigtig mange helt almindelige mennesker? Målgruppen for f.eks. Aftenshowet er bred. Som i hele Familien Danmark-bred. Aftenshowet formidler nærværende og personlige historier, som afspejler nyheder og tendenser, der påvirker helt almindelig menneskers dagligdag. Dét skal jeres historie-idé afspejle.
  2. Forestil dig, du skal skrive værtens intro til indslaget: Hvad skal han/hun sige, for at få folk skal blive hængende og se indslaget?
  3. Et program som Aftenshowet er et aktualitetsprogram, der vil være nærværende og vedkommende. De vil gerne ramme emner, som befolkningen har snakket med hinanden om i løbet af dagen. Så: hvordan kan jeres historie hægtes op på et helt aktuelt emne.
  4. Cases er med til at gøre historier vedkommende og nærværende. Hvem kan medvirke sammen med jeres hovedperson, så seerne bedre kan identificere sig med og leve sig ind i historien?
  5. Det kan godt være, din kunde eller chef synes, det ser ud som alle andre sidder og laver reklame for sig selv på morgen- eller aften-TV. Men man kan ikke bestille tid til præsentation af en film, en bog eller et nyt produkt. Man skal altid tænke i win-win og tilbyde godt og underbygget indhold med journalistisk gods i – hvad er jeres tilbud?
  6. Banalt, men vigtigt: Billedsiden af godt samtale-TV er ikke kun nærbilleder af folk, der er liiiiige ved at græde. Hvis I har forslag til dækbilleder f.eks. fra en spændende og relevant location, der kan give afveksling i interviewet, er det et plus.
  7. Har I gode rekvisitter, som kan gøre historien sjovere og mere interessant at fortælle? Et skoleeksempel stammer fra Aftenshowet sidste år (27/3- 2014), i et indslag om sorte bokse i fly i forbindelse med det forsvundne fly fra Malaysia. Havariundersøger Kurt Færch Madsen fra Havarikommissionen i Danmark var inviteret i studiet. På bordet foran sig havde han en sort boks (sorte bokse er faktisk orange, så man bedre kan finde dem på ulykkesstedet). Boksen var skilt ad, så der var noget at kigge på og pege på for både ham og journalisten, mens de gennemgik og forklarede, hvordan en sort boks fungerer.

 

Rigtig god arbejdslyst 🙂

 

Læs mere om bogen Pressearbejde i praksis – håndbog for kommunikationsmedarbejdere – eller køb den f.eks. her.

 

 

5 svar, du kan bruge, når din kunde brokker sig over dårlig omtale

5 svar, du kan bruge, når din kunde brokker sig over dårlig omtale

Et af mine yndlingscitater fra ”Pressearbejde i praksis” er redaktøren, som siger, ”man kan ikke hviske i en avis”. Med andre ord: hvis du vil have pressen til at omtale din virksomhed, dit produkt, din bog eller dig selv, så kan du ikke bestille ”100% god og salgsfremmende omtale” hos pressebureauet. Man kan forsøge at styre det, så godt man kan – men, her i landet har vi altså ytringsfrihed, journalisterne må skrive hvad de vil – og INGEN kan vide sig sikre for et kritisk blik, en konkurrent, som går til modangreb eller en dårlig anmeldelse.

Dét er gamet. Og som ’pressedims’, som en god ven engang kaldte det, må man efter bedste evne trøste kunderne, når det sker og selvfølgelig gøre dem begribeligt, at selv det mest professionelle pressearbejde i disciplinen ”god omtale” kan give et par hak i tuden.

Her er nogle svar, du kan lade dig inspirere af næste gang, du står med en kunde, der muler over at ha’ fået dårlig omtale:

1) Det er jo ikke Rusland eller Nordkorea, det her. Faktisk skal du være glad for, vi har kritiske og uafhængige journalister – selvom det ikke er sjovt lige nu, er det med til at give dit brand/produkt/whatever troværdighed. (Top evt. med ”og det er med til at sikre vores demokrati”).

2) Det er jo reelt en kompliment at få lidt modstand. Tænk på, at dét alle kan lide, er ligegyldigt. I bliver taget meget mere alvorligt, når der er delte meninger om jer/jeres produkt/bogen/dig.

3) Dén journalist er der ingen, som tager alvorligt (vis et par tidligere artikler, vedkommende har lavet, som åbenlyst er tåbelige). Dur selvfølgelig kun, hvis det ER en tyndbenet historie skrevet af en knapt så profileret pen.

4) Medierne lever af nyheder, i dag er det jer, i morgen er det nogle andre. Langt de fleste er fuldstændigt ligeglade og om et år er det hele glemt. Hvem husker sagen om ”nævn et par lignende cases, som for længst er glemt” ? Dér kan I selv se!

5) Hvor er det ærgerligt og virkelig uretfærdigt. Hvad kan vi lære af det til næste gang?

Husk også, at professionel kommunikation er lig med evnen til at forudsige, hvordan de budskaber, man sender ud i verden virker. Så det er din opgave, at forberede din kunde på, hvilke flanker pressearbejdet åbner og hvilken evt. kritik og negativ omtale, I kan løbe ind i.

God arbejdslyst ☺

Sådan driver du journalisterne til vanvid – 10 dårlige PR vaner

Sådan driver du journalisterne til vanvid – 10 dårlige PR vaner

Her på PR-bureauet føles det nogle dage som om, det er fuldstændigt tilfældigt, hvad, der lykkes og hvad, der falder på gulvet. Og nogle dage, når man igen har måttet æde et “Nej, vi har lige haft sådan en historie” eller med en halvkvalt gaben og tastatur-taste-lyde i baggrunden får beskeden “Er der ikke nogen mere kendte med i bogen?” eller bare et “NEJ!” overvejer man om journalister bare hader PR-folk. Det gør de ikke. Men de hader dem, som ikke gør sig umage.

Jeg har spurgt en håndfuld af de journalister og redaktører, jeg selv forsøger at sælge historier til, hvad de synes er det mest irriterende ved PR-medarbejdere. Emnelinjen Hvad irriterer dig mest ved PR-folk?, var noget, der kunne få journalisterne til tasterne. Alle undtagen én svarede inden for en time! Flere af svarene blev indledt med noget i retning af ”Det er ikke så slemt, og egentlig går det meget godt generelt” eller ”Jeg har stor forståelse for vilkårene, I arbejder under”. Og så gik det ellers derudaf.

Inden jeg oplister synderegistret vil jeg for god ordens skyld nævne, at jeg selv har begået næsten alle fejlene på min vej gennem PR junglen. Og at jeg stadig falder i nogle af fælderne på en dårlig dag. F.eks. dengang jeg frittede den travle DR-nyhedsjournalist ud om, hvordan jeg kunne vinkle en ret kedelig historie, så hendes kolleger ville æde den. OG fik at vide, at hendes arbejdsområde ikke indbefattede research for dovne PR-medarbejdere. Av!

Nå, men her kommer den. Listen med de 10 mest almindelige fejl, vi PR-folk begår set med journalisternes øjne:

  1. Manglende research

    PR medarbejderen, som ikke har sat sig ordentligt ind i det stofområde og den type historier, journalisten arbejder med. Og som gentagne gange ringer og tilbyder historier, der er helt ude af sync med det, journalisten dækker. Journalister forventer, at man har researchet sin historie grundigt, og har sat sig ind i, hvilket medie, historien passer til. Hertil kommer PR-arbejdere, der ikke skelner mellem stof, som er relevant for henholdsvis lokale og landsdækkende medier. Den velforberedte PR-medarbejder har som minimum et overbevisende svar parat på to spørgsmål, nemlig ”Hvad er det nye?” og ”Hvordan kan det blive til en interessant historie for lige præcis dette medies målgruppe?”

  2. Kender ikke mediet eller journalistens arbejdsområde godt nok

    Hvis du vil ringe op, så sæt dig ind i hvem du ringer til. Som én af journalisterne skriver: ”Det irriterer mig voldsomt, når PR-folk ringer op uden at vide, hvem jeg er, hvilken sektion, jeg skriver til, mit stofområde: Ergo de ringer til en avis, som de intet kender til, og spørger i blinde.”

  3. Dårlig timing

    Mangel på forståelse for det enkelte medies arbejdsrytme. Meget omtale går tabt fordi henvendelsen tager udgangspunkt i PR-medarbejderens egen arbejdsrytme og ikke mediets. Fx skriver en redaktør, at han bliver oversvømmet med henvendelser fredag, hvor han typisk ligger vandret for at lave stof til weekenden. Handler det om magasiner og ugeblade, er der stadig mange, som ikke forstår at redaktionerne her arbejder et par to måneder forud. Så du skal være ude tre måneder før dit produkt/din nyhed udkommer.

  4. Holder ikke, hvad man lover

    PR-medarbejdere, som ikke overholder aftaler er trælse. Så hvis du lover at sende en statistik hver måned, skal du gøre det. Hvis du har lovet at undersøge fakta og vende tilbage, skal du gøre det. Hvis ikke du kan holde det, du har lovet, skal du ringe og sige dét, i det mindste.

  5. Manglende forståelse for redaktionens arbejdsvilkår

    Når PR-medarbejderen undervurderer, hvor mange mails, pressemeddelelser og PR-henvendelser, nyhedsjournalister får. Og ikke kan forstå, at hans/hendes mail er blevet slettet alene på baggrund af overskriften, og at journalisten derfor ikke har sat sig grundigt ind i deres materiale.

  6. Manglede forventningsafstemning i baglandet

    Med til PR-medarbejdere og presseansvarliges ansvarsområde hører at forklare deres arbejdsgivere om pressens arbejdsvilkår og lave forventningsafstemninger. Ellers opstår der urealistiske forventninger til vores arbejde. Det giver et dårligt arbejdsmiljø for os selv – og for journalisterne.
    Manglende forventningsafstemninger i baglandet kan f.eks. medføre, at PR-medarbejderen ringer journalisten op uden en forventning om at få historien videre, bare for at kunne sige derhjemme, at de i det mindste har prøvet. Med til forventningsafstemningen hører også, at man forklarer sine opdragsgivere, at der ikke findes en ”god omtale-garanti”. Som én redaktør forklarer det: ”Man kan ikke hviske i en avis. Hvis man vil kommunikere skal man være klar til at tage tævene. Er der uafklarede forhold eller frygt for at støde nogen på manchetterne skal man hellere lade være…”

  7. Dårlige sælger-manerer

    Der er stadig nogen, som bruger fornavnstricket, og kalder den de ringer til ved fornavn. Også første gang de ringer op. Så er der dem, som ikke forstår et nej, så journalisten til sidst bliver nødt at være meget eksplicit. Endnu værre er der dem, som så udtrykker deres skuffelse. Som om journalisten har gjort noget ondt ved at sige nej. Og endnu, endnu værre: dem, som når journalisten takker nej til en historie og bruger tid på at forklare hvorfor, følger op med: jamen, hvad interesserer dig så? Journalister udliciterer ikke deres research til PR-folk, de ikke kender, ved at indvie dem i, hvilke emner og vinkler, de lige pt. sidder og arbejder med.

  8. Opfølgningsneurotikeren

    PR-medarbejderen, som rykker en for et svar eller en stillingtagen i tide og utide. Som én skriver: ”Og så kan opfølgningen godt være lidt anstrengende. Ofte ved vi ikke om eller i givet fald hvornår, omtalen af produktet bliver bragt, og vi har ikke tid eller ressourcer til løbende at give status på, om vi nu mener, der kommer en omtale ud af det eller ej. Eller for den sags skyld sende bladet, når/hvis det sker.”
    (Her er et godt tip: køb bladet selv i en periode, det understøtter indtrykket af, at du interesserer dig for hvor dit produkt bliver omtalt.)

  9. Sjuskede pressemeddelelser

    Det er stadig et stort irritationsmoment med dårligt formulerede pressemeddelelser. For journalisten er det altid et plus med god storytelling og en velskrevet tekst. Og så glemmer mange stadigvæk at få alle fakta med. F.eks. priser, webadresser, tid og sted, kontaktinfo og alt, hvad der kan tænkes, som journalisten kan få brug for. Og husk så gode fotos!  Generelt er journalister glade for fotos, illustrationer og i det hele taget glade for, at man (med mindre det er radio) tænker i billeder.

  10. Spin, spin, spin…

    PR-medarbejdere er superhjælpsomme med at finde de spændende vinkler, men mere utilbøjelige til at gøre opmærksom på alt det, der underminerer vinklen. Hvis man skal skabe et tillidsfuldt forhold til sine journalistkontakter, bliver man nød til at være ærlig og også pege på de svage punkter i éns historie – ellers kan det tage lang tid at opbygge et godt netværk. Ligeledes oplever journalister ofte det problem, at PR-folk vil have en bestemt type omtale, men ikke en anden. Ingen journalist ønsker at optræde som ukritisk budbringer og de sætter en ære i selv at vinkle historien. Og lad så være at lade som en historie er solo, hvis den ikke er. En erfaren erhvervsjournalist skriver: ”Ligeledes takker jeg prompte nej, når PR- og kommunikationsfolk forsøger at sælge en fælles historie som solo til en række medier – ved at give hvert medium en bid af kagen. De skal ikke styre medierne på den måde. Vi må have hele historien som er fælles, og så kan vi selv vælge vores vinkler og se helheden[…].”

Ovenstående blogindlæg blev – i en lidt anden form – bragt første gang i marts 2012 på bloggen ramsoeogwowk.dk, som nu er lukket. Bogindlægget blev startskuddet til bogen “Pressearbejde i praksis – håndbog for kommunikationsmedarbejdere”, som jeg har skrevet (sammen med videnskabsjournalist Mette Minor Andersen), og som udkom på Forlaget Frydenlund tidligere i år. Læs mere om bogen her

5 ting professionelle pressemedarbejdere altid har styr på

5 ting professionelle pressemedarbejdere altid har styr på

shutterstock_258191714

Der er én grundregel for alle os, som laver helt almindeligt pressearbejde og ikke kan lokke med skandaler, kendisser og kongehus: De historieidéer, vi foreslår journalisterne, skal være den lette del af deres arbejde. Som pressemedarbejder er det din opgave at sørge for, at journalistens arbejde fra historieidé til færdigt indslag eller artikel, ikke bliver besværliggjort af trivielle problemer. 

 

Den professionelle pressemedarbejder har derfor altid styr på følgende 5 ting:

1.

Journalistens fagområde og de historier, vedkommende har beskæftiget sig med på det sidste. IKKE for at lave en ”jeg har set, du lige har skrevet om mælkeallergi, vil du ikke skrive om det igen”, MEN for at sikre sig, at journalisten beskæftiger sig med det fagområde, historien vedrører.

2.

Det konkrete medie og de typer af medieprodukter, det rummer. De har tænkt over, hvilken slags indslag historien egner sig til og kan sparre med journalisten om, hvordan vedkommende kan lave et kvalitetsprodukt. Helt elementært glemmer mange stadigvæk at radio er lyd og TV er billeder. En god måde at tjekke, om historien og formatet matcher, er at forestille sig, man selv skal lave indslaget eller skrive artiklen.

3.

Kilderne til historien. De har f.eks. sikret sig, at kilderne vil stille op og er tilgængelige. Ja, det er trivielt at sikre sig at kildernes mail og telefonnumre er korrekte og ja, det er kedeligt at udspørge folk om deres kalender og eventuelle rejseplaner de næste ugers tid. Men det lønner sig ved, at journalisterne ved, de kan stole på deres samarbejdspartner

4.

De kan stille med cases på kommando. Gode, relevante cases, som de har forklaret, hvad det indebærer at være case. Journalisten opdager det jo, hvis casen går i baglås af nervøsitet, fortryder eller er utroværdig. Og det falder tilbage på pressemedarbejderen. Gør det derfor til en vane at tænke ”hvem er vores cases” ind fra begyndelsen, for rigtige mange nyhedshistorier er bygget op omkring den personlige vinkel, for at skabe identifikation og troværdighed i historien. Og nej, journalisterne har som regel ikke selv tid til at finde cases.

5.

Originale fotos og illustrationer af høj kvalitet. Som passer til både historien og mediet. De kan skaffe det i en fart – også uden for normal arbejdstid. Og de har styr på, hvem fotografen er, hvis ikke der er lavet aftale om at billederne må bruges til PR.

Vil du vide mere om professionelt pressearbejde? Så tjek bogen “Pressearbejde i praksis – håndbog for kommunikationsmedarbejdere” ud.
Læs mere om bogen og køb den her
Du kan også tjekke kurset ”Pressearbejde i praksis” ud – det bliver holdt hos Dansk Magisterforening i starten af november.
Læs mere om kurset og tilmeld dig her

 

 

Pressearbejde i praksis – ugens gode råd

Pressearbejde i praksis – ugens gode råd

Som før nævnt har Mette Minor Andersen og jeg en bog på vej om pressearbejde i praksis på forlaget Frydenlund.
Op til udgivelsen (20/1-15) varmer vi op nogle af de gode råd fra bogen. Det gør vi først og fremmest på LinkedIn, ca. en gang om ugen, så find os og gruppen “Pressearbejde i praksis” dér, hvis du er nysgerrig. I får lige denne uges indlæg, og så ses vi på LinkedIn, hvis det er 🙂

Ugens gode råd: Tjek kontaktpersonens kalender

En af de ting, vi har være optaget af, mens vi har skrevet bogen, er, om det vil provokere nogen, at den er så lavpraktisk i sin tilgang. For os er det at lave pressearbejde et håndværk, ligesom at bage et perfekt surdejsbrød eller at høvle et perfekt stoleben. Det kræver masser af erfaring at få et smukt resultat, og man skal hele tiden gøre sig umage og holde sit håndværk ved lige. Også når det handler om de små, men vigtige, detaljer.

Ta’ noget så simpelt som at sikre sig, at de kontaktpersoner, man nævner i sin pressemeddelelse rent faktisk ER tilgængelige, når journalisterne modtager pressemeddelelsen. Det er et tjekpunkt, som kan give meget ekstraarbejde og irritation at springe over.
Det er møgirriterende for journalisten at ringe forgæves. Og tro mig. Det sker tit! Og selv rutinerede pressemedarbejdere kan glemme at tjekke det, enten fordi de har for travlt eller fordi de går ud fra, at kontaktpersonerne selv vil sige, hvis de er på vej på ferie eller konference.
Så sent som i går havde jeg en journalist i røret, der over flere dage havde ringet forgæves til en kontaktperson, jeg bestemt mente, var tilgængelig. Det blev vedkommende så, i en hulens fart, for ellers var en vigtig avisomtale gået i vasken, og der ville sidde en journalist med indtrykket af at have været i hænderne på en sløv, uprofessionel pressemedarbejder.
Det heldige var, at journalisten kontaktede mig, fordi han regnede med, at der var sket en fejl og at jeg havde en genvej til kontaktpersonen. Det havde jeg 🙂 Men hvad hvis journalisten ikke havde ringet? Eller hvad hvis kontaktpersonen virkelig var uden for mobilnettets rækkevidde?

Så husk det: Du skal altid have en mundtlig eller skriftlig bekræftelse fra kontaktpersonen om, at han/hun er tilgængelig og vil tage sin telefon, når det er nødvendigt. Det er dit ansvar og du kan ikke regne med, at folk selv oplyser deres kalenderplaner til dig.

Besøg vores gruppe på Linkedin, klik her