George Orwells 1984: Om nysprog og dets giftige virkning!

George Orwells 1984: Om nysprog og dets giftige virkning!

George Orwells roman 1984 blev i foråret genudgivet på Forlaget Gyldendal. En sprogligt støvet, men evigt vedkommende, satire om livet og døden i et etpartisystems-samfund. Bogens efterskrift, Hovedreglerne for Nysprog, beskriver, hvordan magthavere bruger sproget til at få deres vilje med. Læs den og få fornyet din motivation til at give modstand til dem, som vil udøve magt ved hjælp af syndebuk-strategier, nationalisme og indskrænkning af frihed og demokrati.

Sprog er magt

Der findes to slags mennesker: dem, som forstår, at måden vi taler om verden, samfundet og hinanden på har betydning – og dem, som siger, at det er noget intellektuelt fis. De sidstnævnte er som regel politikere og magthavere, der mere eller mindre bevidst benytter nysprog til at fremme deres dagsorden med. Eller intellektuelle dovendidrikker, som ikke orker at gå op imod strømmen, selvom de godt ved, den er gal.

Formålet med nysprog er kort og godt at fremme sin ideologi, få magten og at udrydde modstanden mod ens projekt. Det gøres ved at man – via tjenstvillige massemedier og statsadministration – lancerer nye betydninger af konkrete ord og fortrænger gammelkendte betydninger.

 

Ud med gammeltænkerne

George Orwell går i Hovedreglerne for Nysprog i kødet på denne helt særlige form for sproglig magtudfoldelse. I romanen bliver de, som ikke accepterer nysproget, kaldt for gammeltænkere. Og man hiver tæppet væk under det værdisæt, disse gammeltænkere står for, ved at tømme deres sprog for indhold:

”Som vi allerede så det med ordet fri, blev ord, der tidligere havde haft en kættersk betydning, somme tider bibeholdt af praktiske grunde, men naturligvis kun efter at være blevet renset for alle uønskede hentydninger. Utallige andre ord som for eksempel ære, retfærdighed, moral, internationalisme, demokrati, videnskab og religion var simpelthen hørt op med at eksistere. Nogle få, vage udtryk dækkede dem alle, hvilket i virkeligheden ville sige, at de var blevet afskaffet. Alle ord, der grupperede sig om begreber som frihed og lighed, indeholdtes for eksempel i det ene ord tankeforbrydelse, medens alle de ord, der grupperede sig om begreberne objektivitet og rationalisme indeholdtes i ordet gammeltænkning.”

Et fænomen, vi kender for tiden, hvor folk, der f.eks. er aktive i forhold til at hjælpe flygtninge med at falde til, bliver kaldt pladderhumanister, og hvor f.eks. arbejdet for at fremme et mere miljøskånsomt landbrug bliver kaldt for miljøtyranni.

Gi’ nysproget modstand!

Kampen om at lykkes med at få så mange som muligt til at bruge nysproget er afhængig af, at vi – du, jeg og særligt journalister – bliver døve over for nysproget og dets manipulative kraft. Modgiften er at være på vagt over for nysproget og at insistere på at oversætte det til gammelsprog.

Af nysproglige begreber, jeg selv insisterer på at oversætte til gammelsprog er f.eks.:

Bæredygtigt landbrug:

Interesseorganisation, hvis formål er at bevare dansk landbrug, som det er med sprøjtegift, dyremishandling og masser af økonomiske tilskud. Forsøger at skjule dette ved at bruge fjendens, nemlig økologerne og ”miljøtyrannernes” [nysprog for miljøforkæmpere] begreb: bæredygtig.

Dansker:

Formelt et spørgsmål om f.eks. statsborgerskab/om man har et dansk pas, uformelt om man føler, man er dansk. Højreradikale kræfter kæmper for at ændre dette til et spørgsmål om race og hudfarve samt til særlige spisevaner (gris) og klædedragter (ikke tørklæder).

Fjumreår:

Ifølge en artikel i Metroxpress var det Bertel Haarder som anvendte ordet første gang i 1989 i forbindelse med en SU-reform. I dag bliver det brugt som nysprog i stedet for den gammelsproglige term, sabbatår.

Kontanthjælpsloft:

Beløbsgrænse for mennesker, der modtager penge fra det offentlige uanset om de kan leve af beløbet. Vi kender jo alle et loft og ved, at det er bare noget der er der, og som når først det er bygget, er svært at hæve. Lofts-metaforen skal give beløbsgrænsen et præg af nødvendighed, naturlighed og neutralitet – for et hus skal jo ha’ et loft – ligesom der skal være en grænse for, hvor mange penge folk må få uden at nogen bliver misundelige. Eller noget. (Og nej, jeg mener ikke at folk bare skal ha’ i pose og i sæk, men ordet velfærds-bund var måske bedre.)

Miljøtyranni:

Esben Lunde Larsens nysproglige betegnelse for ventrefløjspolitikere, som ønsker at skåne miljøet og bevare diversitet i både flora og fauna. Begrebet har til formål at reducere disse politikeres projekt til en ensidig og usaglig hadkampagne mod landbruget.

Normalisering:

Gammelsprog for at indskrænke f.eks. løn eller frihed. Bl.a. brugt i forbindelse med afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftaler. Begrebets ærinde er at udstille lærernes gamle ordning som unormal og dermed få skabt en forståelse i den brede befolkning af at lærerne var en unormalt privilegeret befolkningsgruppe, som – hvilket alle vel kunne se var rimeligt – nu skulle til at leve som alle os andre.

Nem-id:

For at få borgere, der oplever at nem-id er svært eller som har prøvet f.eks. at anvende Nem-id til virksomheder til at føle sig dumme, tage skylden på sig selv og opgive at klage, har man valgt at kalde adgangs-systemet nem-id, for hvem kan ikke finde ud af noget, som er nemt? Men okay, her er der i lige så høj grad tale om, at man bare har valgt et dårligt navn. Som en klog kollega sagde, burde det ha’ heddet Smart-id eller Sikker-id, da det jo er dét, det handler om – og ikke om at det skal være nemt.

Effektivisering, justering, genopretning m.fl.:

Nysproglige begreber, som dækker over besparelser og nedskæringer. Målet er at omdefinere nedskæringen til noget positivt og nødvendigt, fremfor det de fleste umiddelbart forstår ved en nedskæring, nemlig at det, der skæres ned, bliver ringere end det var før.

Fortsæt selv listen – og mor’ dig med at træne dine gammeltænknings-kompetencer 🙂

Vil du vide mere om nysprog?

Læs 1984 samt dens efterskrift, køb den f.eks. hos Gyldendal (og spring Per Stig Møllers gabende kedelige forord over).
Eller læs Victor Klemperers “Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog” om hvordan den tyske propagandamaskine i 1930’erne og frem slog sit tag i befolkningen via sproget. Herfra stammer bl.a. følgende citat: ”ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel…”

Opdatering 25. januar 2017

Efter at Donald Trump er tiltrådt som præsident i USA, boomer salget af “1984” – forhåbentlig kan bogen gøre sit til, at dem, som tror, de kan bruge deres magt til at lyve en alternativ virkelighed frem, ikke vinder på lang sigt.

Share Button

Related Posts

Leave a Comment