5 ting professionelle pressemedarbejdere altid har styr på

5 ting professionelle pressemedarbejdere altid har styr på

shutterstock_258191714

Der er én grundregel for alle os, som laver helt almindeligt pressearbejde og ikke kan lokke med skandaler, kendisser og kongehus: De historieidéer, vi foreslår journalisterne, skal være den lette del af deres arbejde. Som pressemedarbejder er det din opgave at sørge for, at journalistens arbejde fra historieidé til færdigt indslag eller artikel, ikke bliver besværliggjort af trivielle problemer. 

 

Den professionelle pressemedarbejder har derfor altid styr på følgende 5 ting:

1.

Journalistens fagområde og de historier, vedkommende har beskæftiget sig med på det sidste. IKKE for at lave en ”jeg har set, du lige har skrevet om mælkeallergi, vil du ikke skrive om det igen”, MEN for at sikre sig, at journalisten beskæftiger sig med det fagområde, historien vedrører.

2.

Det konkrete medie og de typer af medieprodukter, det rummer. De har tænkt over, hvilken slags indslag historien egner sig til og kan sparre med journalisten om, hvordan vedkommende kan lave et kvalitetsprodukt. Helt elementært glemmer mange stadigvæk at radio er lyd og TV er billeder. En god måde at tjekke, om historien og formatet matcher, er at forestille sig, man selv skal lave indslaget eller skrive artiklen.

3.

Kilderne til historien. De har f.eks. sikret sig, at kilderne vil stille op og er tilgængelige. Ja, det er trivielt at sikre sig at kildernes mail og telefonnumre er korrekte og ja, det er kedeligt at udspørge folk om deres kalender og eventuelle rejseplaner de næste ugers tid. Men det lønner sig ved, at journalisterne ved, de kan stole på deres samarbejdspartner

4.

De kan stille med cases på kommando. Gode, relevante cases, som de har forklaret, hvad det indebærer at være case. Journalisten opdager det jo, hvis casen går i baglås af nervøsitet, fortryder eller er utroværdig. Og det falder tilbage på pressemedarbejderen. Gør det derfor til en vane at tænke ”hvem er vores cases” ind fra begyndelsen, for rigtige mange nyhedshistorier er bygget op omkring den personlige vinkel, for at skabe identifikation og troværdighed i historien. Og nej, journalisterne har som regel ikke selv tid til at finde cases.

5.

Originale fotos og illustrationer af høj kvalitet. Som passer til både historien og mediet. De kan skaffe det i en fart – også uden for normal arbejdstid. Og de har styr på, hvem fotografen er, hvis ikke der er lavet aftale om at billederne må bruges til PR.

Vil du vide mere om professionelt pressearbejde? Så tjek bogen “Pressearbejde i praksis – håndbog for kommunikationsmedarbejdere” ud.
Læs mere om bogen og køb den her
Du kan også tjekke kurset ”Pressearbejde i praksis” ud – det bliver holdt hos Dansk Magisterforening i starten af november.
Læs mere om kurset og tilmeld dig her

 

 

Share Button

Related Posts

Leave a Comment