Optimer dit mundtlige visitkort med disse 4 tips!

Optimer dit mundtlige visitkort med disse 4 tips!

Tidligere på året havde jeg fornøjelsen at hjælpe en faggruppe med at sætte ord på, hvad de kan som fag. En opgave, som på et splitsekund fik mig til at mindes alle de familiefester og sociale sammenhænge i provinsen, hvor jeg som ung litteraturvidenskabs-studerende gik i stå, når jeg fik spørgsmålet: Nå, Regine, og hvad er det nu, du læser? Det tog mig mange år at lære, hvordan jeg på en overbevisende måde fik “solgt” litteraturvidenskab som et fag, man kan bruge til noget henne i samfundet. Og hvordan jeg undgik at samtalen gik i stå, når vi nåede til det emne.

Så det vi skal frem til er: du skal øve dig på dit mundtlige visitkort. Både for din egen og for din samtalepartners skyld. Akkurat ligesom du smider et par visitkort i tasken, når du skal til events, kundemøder, konferencer osv. , skal du ha’ øvet dig på den helt basale fortælling om dig selv og dit job, når du skal ud og møde nye mennesker.

Kald det elevatortale, mundtligt visitkort, whatever: det vigtige er at du kan fortælle let og fængende om dig selv, så den, du taler med, ikke fortryder han/hun spurgte dig. Og dét uanset om du skal præsentere dig for din borddame til en rund fødselsdag eller for en ny kollega, som bliver vist rundt første dag på jobbet.

Som med al god kommunikation er grundreglerne: tænk på modtageren, hold det enkelt og øv dig! Her kommer de, de 4 tips:

1 Hvordan begyndte det?

Fortæl højt for dig selv, hvorfor du valgte netop dit fag. Hvad fascinerede dig? Fortæl så højt for dig selv de milepæle, der har været i din karriere indtil nu. Hvad er du særligt stolt af? Hvad har været særligt svært? Har der været særligt spændende, udfordrende eller sjove opgaver? Kog denne mini-fortælling om dit arbejdsliv ned, så du kan huske den. Så har du en sikker havn, du altid kan vende tilbage til, når du skal fortælle om dig selv og dit arbejdsliv. Det er en god idé, at bygge fortællingen op omkring en rød tråd, som karakteriserer dit arbejdsliv.
Min røde tråd er, at jeg altid har hjulpet folk med at få sat ord på deres budskaber og med at afklare, hvad der var vigtigt og uvigtigt.

2 Hvem hjælper du og hvordan?

Fortæl, hvad dit arbejde helt overordnet handler om. Hvilken udfordring her i verden er du med til at løse? Hvilke mennesker hjælper du i hverdagen? Den indfaldsvinkel er med til at give et helstøbt billede af dig som menneske, næsten uanset, hvad du beskæftiger dig med. Husk at komme med konkrete eksempler, så den du taler med kan se det for sig.

Selv hjælper jeg organisationer og virksomheder med skrive klart og tydeligt. Det betyder, at jeg er sådan en besværlig type, de frivilligt lukker ind, og som stiller alle de irriterende spørgsmål. Det kan være spørgsmål som ”Hvad vil du gerne have dine modtagere til at gøre, når de læser den her tekst”? , “Hvordan matcher din tekst jeres overordnede strategi?” eller ”Hvad koster det og hvad får I ud af det?”.
Bliver de så sure, kunderne?  Nej. De bliver glade. For de sparer penge på overflødig kommunikation,  deres kunder og brugere forstår, hvad de skriver og de fremstår tjekkede og professionelle.

3 Få styr på din stemme og optag dig selv

Når du skal øve dig i at tale om dig selv, er din smartphone din ven. Optag forskellige versioner af din fortælling og lyt til din stemme. Er den hektisk eller rolig? Monoton eller varieret? Har du sproglige uvaner? Det kan være, at du siger “øøøh” hele tiden eller at du har automat-vendinger, du ikke selv tænker over. Jeg kender f.eks. folk, der afslutter næsten hver anden sætning med ”forstår du?” (uden at interesse sig for om man forstår) eller ”om jeg så må sige” (og ja, det må du!) eller noget helt tredje, der bliver virkeligt enerverende i længden.

4 Vær kreativ og find gode metaforer

Som tekstforfatter sprogvasker jeg ofte tekster for mine kunder. Det vil sige jeg forkorter, nedsætter lixtallet og flytter rundt på afsnit, så teksten flyder optimalt. Og jeg oversætter passivt sprog til aktivt sprog, erstatter fagjargon med almindeligt dansk og skriver fængende overskrifter, så vi ikke taber læseren på gulvet. Et håndværk, jeg elsker.
Det føles lidt som at høvle og slibe et stykke træ, så det bliver fint og glat. Eller som at stryge en krøllet damaskdug, så den bliver folder sig helt ud og kommer til sin ret. Ud over at dette er sandt, er det også nogle metaforer (at høvle træ, at stryge stof), jeg har valgt til at beskrive det arbejde, jeg laver, når jeg sprogvasker. På samme måde kan du overveje, hvilke metaforer, der passer til at beskrive dit arbejde med. Med mindre du altså er så heldig at ha’ en profession, som alle kender og ved, hvad går ud på.

PS. Jeg vil i øvrigt gerne slå til lyd for, at vi i sociale sammenhænge dropper spørgsmålet ”Nå, men hvad laver du så?” som indgangsspørgsmål, når vi møder et menneske, vi ikke kender. Det giver mere interessante og ligeværdige samtaler, hvis man f.eks. indleder med  ”Læser du noget interessant for tiden?” eller ”Hvad er du optaget af for tiden?” Jeg var for nylig til en rund fødselsdag. Og jeg aner ikke, hvilken profession min bordherre havde. Men han havde mange interessante pointer om de bøger, han læste for tiden. Og undrede sig f.eks. over, hvordan forfattere formår at sætte sig så levende ind i det modsatte køns måde at tænke og agere på. En dejlig, anderledes samtale.

 

Share Button

Related Posts

Leave a Comment