Pressearbejde i praksis – så er vi igang med bogskriveriet

Pressearbejde i praksis – så er vi igang med bogskriveriet

Da jeg for 15 år siden begyndte at arbejde med kommunikation og presse, var det med en uddannelse i bagagen (cand. phil. i Litteraturvidenskab), som mildest talt ikke var spot-on i forhold til de opgaver, jeg skulle løse. Selvfølgelig er det en god ballast at have lært at analysere tekster, at være lynhurtig til at sætte sig ind i komplicerede sammenhænge og formidle dem osv. Men at skrive fængende pressetekster, ghostwrite, lægge en  pressestrategi, sælge historier ind, håndtere journalister, at blive en troværdig samarbejdspartner, at kommunikere for/i/med tunge organisationer, at fordele sol og vind lige mellem de ikke altid enige interessenter bag en historie – dét har jeg lært på den hårde måde: ved at gøre det i praksis igen og igen, ved at lave fejl og ved at være tvunget til at levere resultater.

Så da min tidligere kollega  og samarbejdspartner Mette Minor og jeg igen-igen talte om at skrive en fagbog her før jul, var vi ret hurtige enige om, at vi skulle skrive den bog, vi selv havde haft brug for, når vi skulle lave pressearbejde som grønne kommunikationsmedarbejdere. Og forhåbentligt en bog, som alle, der fra tid til anden, skal “ha’ noget i pressen” kan tage frem og bruge. Så, nu er vi igang med at skrive bogen “Få dit budskab ud over rampen – pressearbejde i praksis”. Den udkommer på forlaget Frydenlund. På linkedin, har vi lavet en gruppe (link), hvor interesserede kommunikationsfolk kan følge med i skriveprocessen og komme med input. Så kig ind og vær’ med, hvis du har lyst.

Opdatering 15. januar 2015: Du kan bestille bogen her

Share Button

Related Posts

Leave a Comment